Kunst og penge. Disse to ting sammen ses af mange kunstnere en en lidt som kontroversiel sammenblanding, og man bliver let lidt usikker. Måske er det fordi kunst ikke kan skabes med tanke på penge, men fordi det er en indre nødvendighed. Et værk kalder på kunstneren, som ind imellem prøver at modstå det, men som til sidst må overgive sig. Hverdagen fyldes med glæde, når man arbejder med sit værk time efter time. Man ved en stor belønning venter. Er der noget bedre end at give sig selv… noget der kommer dybt indefra ens sjæl, og takket være talent, ser dagens lys. Et værk som er det ens indre formede. Hvorfor ikke lade andre mennesker se det? Mennesker, der måske også kan nyde det, og er for glade for at gå i dialog med dig og dine værker?